januar 26, 2009
· Gemt i Dessert, Opskrift, Uncategorized
Det er nemt nok – men fedtet!
Hvad skal der bruges?
1 kg råmarcipan – af den bedste, der kan opdrives (Odense eller A. Berg er OK)
200 g flormelis + noget mere
3 æggehvider
Hvad gør du?
Du arbejder først i en stor gryde
Heri ælter du marcipan, flormelis og æggehvider grundigt sammen – under meget forsigtig opvarmning
Den fedtede klump anbringer du på et bord, som du i forvejen har strøet med flormelis
Lad den køle lidt mere af – og skær den så i fire dele.
Hver del rulles til en pølse af ‘passende’ tykkelse
Så skær du pølsen i ‘passende’ små stykker, former hastigt hvert stykke (fx som jeg gjorde) og lægger dem på en plade m/bagepapir
Bages 6-8 minutter i en (forvarmet) ovn på 250 grader (- uden ‘blæser’)
NB: Når de har været i gang i 6 minutter, bør du sætte dig foran ovnen og kikke på dem. De svulmer lidt op og sprækker lidt, når de får varme – og hvis de får for megen varme, blir de sorte. De skal ende som lysebrunlige – men ikke sorte.
Hvad får du?
Denne portion marcipan giver 2 hele plader – eller ca. 65 stykker.
Jeg lavede dem torsdag aften og lod dem køle helt af. Herefter fordelte jeg dem i to kagedåser, som jeg lod stå udendørs natten over – og i køleskabet dagen efter.
Fredag eftermiddag spiste vi en del til Michels reception. Jeg anbefaler en god dessertvin (gerne tørsød (- dvs. ikke alt for sød) til. Lørdag og søndag smagte jeg også på dem – og måske var de bedst om søndagen (men det er en smagssag), fordi de efter et par dage får en mere sej karakter.
De kan udmærket fryses ned.
vh. Jørgen
januar 26, 2009
· Gemt i Dessert, Jul, Uncategorized · Tagged Jul, opskrifter
Min kollega Jørgen har sendt mig denne opskrift, som jo helt sikkert fortjener en plads på disse sider. Der mangler naturligvis et billede at de lækre små, men de forsvandt før jeg tænkte så langt, så det må vente til næste jul!
De brunkager, jeg godhedsfuldt har delt nogle stykker ud af, er bagt efter denne opskrift:
vh. Jørgen
Hvad skal der bruges?
200 g mørk sirup
250 g bagemargarine
150 g hvidt sukker
50 g mandler
2 spsk stødt kanel
2 tsk stødt nellike
1 tsk ingefær
1 tsk kardemomme
½ kg hvedemel
Hvad gør du – 1. dag?
Sirup, margarine og sukker smeltes i en gryde og sættes til afkøling
Potasken opløses i en lille smule vand
Mandlerne skoldes, flås og hakkes (- ‘flås’ er måske ikke det rette ord)
Når sukkermassen er blevet så afkølet som muligt – men dog stadig håndtérbar – røres krydderierne og potasken i og herefter melet. Du skal nok ælte med hænderne (NB: – det er en fedtet sag).
Dejen deles i to og formes til 2 lange pølser, der rulles ind i folio (- også for at styre faconen) og lægges i fryseren (bedst på et fast underlag). Hvis sukkermassen ikke er kølig nok, når du tilsætter mel, bliver ‘pølserne’ lidt svære at styre.
Hvad gør du – 2. dag?
Varm ovnen op til 180. Skær pølserne i meget tynde skiver og bag dem i 6-7 minutter (- hold øje med dem)
Når brunkagerne er bagt, skal de være helt kolde, inden du lægger dem i dåse. Ellers bliver de bløde.
Hvad får du?
180 – 200 brunkager
juli 6, 2008
· Gemt i Dessert, Uncategorized
Always a winner…
- 2 dl. rørsukker
- 2 dl. vand
- 1/2 dl. friskpresset lime-juice
- et bundt mynte
- 1/4 dl. rom
- Skallen af 2 lime-frugter
Rør sukker og vand sammen i en gryde over medium varme. lad siruppen køle af og tilføj så lime-juice, rom og lime-skal. Afkøl siruppen og kom den friske, finthakkede mynte i til sidst.
Sæt siruppen i fryseren og rør engang i timen, indtil den er helt frossen… Og glæd dig til at servere den ved at ‘trække’ kugler af toppen med en ske!
juli 6, 2008
· Gemt i Opskrift, Salat
- Portion kogte grønne linser eller grov bulgur
- Bagte rødbeder – sær dem i tern og giv dem 10 min i ovnen
- Hakket ruccola
- Solsikkekerne bagt på panden
- Tomater – gerne cherry – der også har fået 10 min i oven
- Rødløg, selvfølgelig
Og bland hele herligheden med en god olie-eddike dressing
juli 6, 2008
· Gemt i Aftensmad - let, Opskrift, Salat
Ingredienser:
- Tilberedt pasta
- En god sjat babyspinat eller ruccola – hakket
- Store, hvide bønner eller heste bønner – må stadig gerne være lune
- Tomater, gerne cherry, der er bagt i oven i 10 min
- Ristede solsikkekerner
- Dressing af græskarkerne olie og balsamico, salt+peber, hvidløg
Fremgangsmåde:
- Er du sikker på, at du har sat bønnerne i blød dagen før? Ellers hop ned og køb en dåse som det aller første…
- Kog pastaen
- Bland dressingen med bønnerne – det gør en verden til forskel, specielt bønner fra dåse
- Bland de øvrige ingredienser med bønnerne
- Kom de varme solsikkekerner på til sidst..
- Ummm!
juli 6, 2008
· Gemt i Drikke, Opskrift · Tagged opskrifter
juli 6, 2008
· Gemt i Marmelade, Opskrift
Hmmmp! Jeg havde egentlig taget noget med hjem, men til trods for mine anstrengelser med at få den til at passe ned i lufthavns-posen sammen med alt det andet, så synes tolderne åbenbart ikke, at det var noget man skulle have med ud af England. Ha! tænkte jeg – så laver jeg det bare selv, når jeg kommer hjem. Som sagt, så gjort! …så snart jeg lige får tid…
Men fandt en her, der har gjort det, og det ser godt ud:
http://www.roued.com/wp-trackback.php?p=30
juli 6, 2008
· Gemt i Dessert, Opskrift · Tagged Opskrift
Engelsk mad ER bedre end dets rygte… Budding på denne facon findes der ikke rigtig en dansk pendant til, men dampet skærekage er nok det, der bedst beskriver det, så en dansker kan forstå det. og denne budding har en hel appelsin i midten, som først kommer til syne, når man skærer sig et stykke! Ummm…
Rækker til 6-8 personer:
85g smør
55g mørk chokolade (mindst!)
170g mel (englændere bruger self-raising, jeg bruger almindelig)
55g kakao pulver
170g sukker/rørsukker
2 æg
En sjat mælk
Appelsinen i midten:
1 appelsin – økologisk, med tynd skal
85g blødt smør
85g sukker/rørsukker
Fremgangsmåde:
- Sæt en stor gryde vand i kog – den skal være stor nok til at rumme den skål, som du senere damper buddingen i. Jeg plejer at bruge en Bodum-glasskål der har en dyb, rund facon - husk det ikke er en bradepandekage dether!. Sæt evt. skålen mens du hælder vand i, så kan du bedst se, hvor meget der skal til (vandet skal nå halvvejs op af skålen). Tag den ud, når du sætter vandet over og husk at lægge låg på.
- Kog appelsinen i vandet i 10 min. med låg på.
- Imens appelsinen koger, kan du smøre skålen, du vil dampe buddingen i og smelte chololaden – i mikrobølgeovn eller over det allerede kogende vand (pas på, det går hurtigt!).
- Rør de øvrige ingredienser sammen i en skål – mel og kakaopulver først, så det bløde smøret og den smeltede chokolade, tilsidst sukker, æg og mælk.
- Hæld ca. 2/3 af dejen op i den smurte buddinge skål og lav et hul i midten til appelsinen.
- Appelsinen skulle være færdig med at koge, og du har måske allerede taget den forsigtigt op med en hulske og ladet den køle lidt af.
- Prik i appelsinens overflade jævnt med en gaffel
- Rul appelsinen let i smør og sukker og placér den i midten af buddinge-dejen
- Hæld det sidste dej over buddingen
Dampning:
- Buddingen dækkes til med bagepapir og folie – så skulle det sidde fast
- Sæt buddinge-skålen forsigtigt i det kogende vand
- Lad buddingen dampe i 2 timer – husk at se om der undervejs skal mere vand til.
- Vandet skal nå ca. halvvejs op af buddingeskålen.
Servering:
- Buddingen skal serveres frisk-dampet – og vendes simpelthen på et fad.
- Man kan evt. hælde et svæt Grand Marnier over – englænderne begynder sikkert at fable om custard eller clotted cream på dette tidspunkt, men det kan jeg altså godt leve uden…
- Husk at brug en skarp kniv til at skære stykkerne ud, så du får dejlige clean-cut stykker af appelsin med…
Velbekomme.
Opskriftens oprindelse er ikke helt vist – jeg har læst Jamie Oliver har lavet den, men har også fundet adskillige versioner på nettet.